The Bookish Boegeskov
EST. 2016

Til Døden Os Skiller - Kit A. Rasmussen

5 Jun 2017

 

Da Nick møder Isabelle på en bytur, bliver han hovedkulds forelsket. De har deres op- og nedture, men kæmper for at få det til at fungerer. Men er kærligheden det værd, og hvad er prisen?

 

Genren Domestic Noir synes jeg er meget interessant. Den kan skildres på så mange måder og man får ofte et indblik i et sygt sind og de mørkeste sider af mennesket.

Til Døden Os Skiller er en spændende historie. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, at handlingen ville være, men i hvert fald slet ikke det den viste sig at være. Det er jeg dog positivt overrasket over. Jeg kan godt lide bøger, hvor jeg ikke får ret i mine spekulationer og hvor jeg bliver nødt til at tænke lidt over tingene.

 

Nick og Isabelle som er bogens hovedpersoner er ikke beskrevet særligt dybdegående i bogen. I det hele taget er bogen ikke sprudlende af detaljer, – Men det er kun med til at bringe den lidt dystre og mystiske side frem i historien. For hvor meget ved vi egentlig om hinanden?

 

Sproget i bogen er også meget flot og fungerer godt i en ungdommelig tone som passer til karaktererne. Den er også letlæselig og har en forholdsvis synlig rød tråd som gør at opbygningen er meget ligetil.

 

Jeg tror, min overraskelse over det mørke tema for de unge mennesker i bogen gjorde mig lidt paf. Jeg har brugt et par dage nu på at finde ord på, hvad jeg egentlig synes om selve handlingen, for på den ene side kunne jeg slet ikke begribe, hvad jeg lige havde læst, men på den anden side var jeg blæst helt bagover på grund af historien og den måde Kit A. Rasmussen formåede at narre en. Den rørte mig dybt på flere punkter og sætter fokus på noget meget alvorligt, – Hvilket jeg rigtig godt kan lide.

Jeg kunne også godt lide, at det ikke er en typisk: fattig mand møder rig pige og de forelsker sig og kommer i problemer. Men at den var mere dyb i budskabet og slet ikke handlede om det, jeg regnede med.

 

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Hvis du kan lide psykologiske thrillers, som er mere i ungdomshøjde og med nogle mere håndgribelige tanker og budskaber så er Til Døden Os Skiller helt sikkert noget for dig. Det er en anderledes læseoplevelse og du vil i sidste ende føle dig snydt og overrasket over, at du ikke opfattede alle ledetrådene før slutningen!

 

- Nadia Bøgeskov // Thebookishboegeskov

Del på Facebook
Del på Twitter
Synes godt om
Please reload

Andre indlæg
Please reload

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now