Mit År I Bøger

År 2017s sidste side er blevet vendt og vi åbner nu en ny bog ved navn 2018. Med det sagt, så synes jeg, at 2017 har været mit bedste læseår nogensinde!

Jeg har fået læst så mange forskellige bøger og har skrevet anmeldelser som aldrig før. Flere forfattere har kontaktet mig og jeg har fået mine Bookstagram billeder i et blad. Jeg er ovenud glad for hvor har det været et fantastisk bog-år.

Så for en god ordens skyld er her: Mit År I Bøger.


Årets bedste serie:

Af de serier jeg har læst i år 2017, er Sarah J. Maas' A Court Of (...) helt sikkert den bedste. Jeg var forbløffet over, hvor god en worldbuilding hun har lavet og selve historien er også bare det perfekte fantasy- YA-univers! Jeg følte for første gang siden Twilight, at jeg var ved at blive til en fangirl igen


Du kan læse min anmeldelse af A Court Of Thorns And Roses HER og A Court of Mist And Fury HER

De bøger jeg er mest taknemmelig for:

I år 2017 har jeg modtaget 3 vidt forskellige bøger personligt fra 3 forskellige forfattere - til og med deres debutromaner! Hver gang var det en kæmpe ære og en dyb taknemmelighed jeg følte. Bøgerne er til og med i blandt de bedste jeg har læst og jeg har en kæmpe respekt for alle tre forfattere. De er virkelig dygtige mennesker og jeg glæder mig til at følge deres videre færd i forfatterverdenen.

Du kan læse min anmeldelse af Provinspis HER, Kan Den Snakke HER og Måske For Evigt HER.


Årets bedste bog:


Jeg ELSKER Outlander som tv-serie. Så jeg var meget spændt på, om bogen kunne "leve" op til TV-serien, for det plejer jo at være bogen der er bedre end filmen/serien og ikke omvendt. Jeg må sige, at TV-serien ikke er blevet dårligere efter, at jeg har læst bogen. Men jeg indrømmer at det stadig holder stik, og at bogen ER bedre end serien. Mit boghjerte var et meget lykkeligt hjerte efter denne læseoplevelse <3






Du kan læse min anmeldelse af Outlander: Den Rejsende HER.

Årets flotteste bog:

Den flotteste bog fra år 2017 må helt sikkert være Udyret! Jeg mener, se lige på det coverdesign, det er jo helt igennem fantastisk. Historien er også spændende og meget interessant og anderledes. Det er ligesom et eventyr - bare af den lidt uhyggeligere slags.

Du kan læse min anmeldelse af Udyret HER.


Det bedste bog-øjeblik:

Jeg har snart nævnt det alt for mange gange. Men jeg bliver nødt til at have den med på min liste her. Det bedste øjeblik for mig i år 2017 var helt klart da jeg vandt Bookeaters konkurrence om det bedste Bookstagram billede. Dét var virkelig en oplevelse i sig selv!

Du kan se billedet jeg vandt med nedenunder:


Årets plottwist:

Årets plottwist har jeg valgt skal gå til Hendes Sidste Sommer af AnnaSnoekstra. Jeg kan selvfølgelig ikke skrive hvad plottwistet er

Men jeg kan i hvert fald sige, at selvom Hendes Sidste Sommer ikke er den bedste bog jeg har læst i år. Så er det i hvert fald den bog hvis plottwists fik mig til at måbe mest. Jeg så dem virkelig ikke komme og det var en fantastisk læseoplevelse!

Du kan læse min anmeldelse af Hendes Sidste Sommer HER


Den bog jeg glæder mig mest til at læse i 2018:

So many books, so little time - Der kommer jo aldrig til at være tid nok i døgnet til at læse alle de bøger man gerne vil... Men den bog jeg i hvert fald skal læse hurtigst muligt i 2018 er Heksen af Camilla Läckberg. Hun er min yndlingsforfatter og jeg er stor fan af hendes krimier


To-Be-Read i 2018:

Når vi nu er ved det med forskellige bøger til år 2018, så synes jeg da lige I skal se noget af min TBR bunke. I blandt er Pigen På Klippen, I Kamp Mod Tiden, Opkald Fra En Engel, Kulde, A Court Of Wings And Ruin og sidst men ikke mindst Heksen. Der er flere bøger endnu og der bliver helt sikkert tilføjet flere i løbet af året. Men for nu har jeg i hvert fald disse.

Har du en TBR bunke til år 2018? Og hvilken er årets bedste bog ifølge dig?

Kommenter endelig hvad bøger du ville vælge til de kategorier jeg har svaret på :-)

Andre indlæg