The Bookish Boegeskov
EST. 2016

Når Ingen Hører Dig Skrige - Stephanie Perkins

19 Apr 2018

|Titel: Når ingen hører dig skrige|

|Forfatter: Stephanie Perkins|

|Sideantal: 301|

|Forlag: CarlsenPuls|

|Udgivelsesår: 2018|

|Anmeldereksemplar: CarlsenPuls|

 

 

 

Makani er blevet tvunget til at leve med hendes mormor i Nebraska. Hun har en mørk hemmelighed bag sig og pludselig begynder hendes klassekammerater at blive myrdet på forfærdelig vis, og måske er Makani ikke i sikkerhed på trods af, at hendes fortid er en hemmelighed.

 

En blodig slasherdebut

Stephanie Perkins er kendt for hendes sukkersøde, romantiske historier. Hun debuterer i denne bog med et slashertema ala Screamfilmene.

Bogen er i og for sig spændende og god. Den er meget ligetil og der kræves ikke så meget koncentration, som ved en krimibog. Det er dog lidt skuffende, at bogen er en smule flad og ikke så spændende, som der egentlig bliver lagt op til på de første par sider. Men oh well, man har nok så forskellige meninger om, hvad en slasherbog bør indeholde. For mig skal der bare lidt mere end blod til at gøre en bog gruopvækkende.

 

Manglende elementer

Med det sagt så vil jeg sige, at til dem, som er til de bøger, der ikke kræver så meget fortolkning og psykologisk indsigt, er denne bog et rigtig godt bud på en Slasher.

Bogen er ikke totalt meningsløs! Bestemt ikke, og man kan sagtens se, at Perkins er dygtig til at skrive.

Der bliver lagt op til gys og gru, når man læser det første kapitel i bogen. Perkins har stablet en udmærket bog på benene og både sprog, fortælling og plot er på plads. Der manglede dog desværre bare noget for mit vedkommende. Hele bogens plot er egentlig vildt interessant og spændende og jeg elsker når en bog, af denne genre kan gøre, at mit hjerte banker lidt hurtigere. Det gjorde det også til tider, men det er som om, at Perkins ikke helt formår at føre den til ende. Jeg synes, slutningen er irrelevant og afsløringerne, som burde være altopslugende er... tja, ikke så altopslugende, som jeg forventede. Måske det bare er mine forventninger, der var for høje, men alt i alt var historien bare ikke så vild og afsløringerne ikke så vilde som jeg håbede på.

 

Som de fleste splatterfilm/bøger er karaktererne i NIHDS meget monotone. De har ikke så meget dybde, men besidder de egenskaber som forventes af den rolle som karakteren har. Jeg synes egentlig, at det passede godt i denne bog også, for der er ikke tid til at lære karaktererne at kende og derfor er det rart som læser blot at skulle koncentrere sig om plottet og ikke udviklingen af karaktererne. Hvad jeg dog manglede var, at romancen havde været skruet lidt op. Jeg følte ikke rigtigt, at den romance som egentlig fylder en stor del af bogen bar så meget med sig, for hvad var den der egentlig for?

 

En sidste kommentar

Bogen får 3 stjerner, da jeg synes, at det er en god bog til de læsere som ikke gider de helt dybe aspekter. Bogen er god til dem som godt kan lide et hurtigt gys og som er fan af Scream samt andre slasherfilm/bøger.

Sproget i bogen er også helt okay og karaktererne er gode til denne genre bøger. Alt i alt er bogen et godt bud på et godt gys, men for mig var den bare ikke skarp nok.

 

 

Tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplaret!

 

Del på Facebook
Del på Twitter
Synes godt om
Please reload

Andre indlæg
Please reload

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now