Sådan bliver du bogblogger


Jeg startede for knap to år siden med at bookstagramme, men jeg har kun blogget siden december 2016. Men hvordan starter man overhovedet med at blogge? Hvordan kan man få folk til at læse med og hvad er do's and don'ts? Jeg har her forsøgt at samle nogle tips og tricks sammen til, hvordan du kan starte med at bogblogge.


Jeg oprettede egentlig denne hjemmeside for kun at poste mine anmeldelser. Jeg har aldrig følt, at det jeg skrev var noget værd som sådan og ville blot give en bedre oplevelse af mine anmeldelser ved, at de lagde på en hjemmeside, hvor alt er nemt tilgængeligt. Efter noget tid fik jeg dog lyst til, at dele nogle andre tanker, end blot min mening om en bog. Mit første rigtige blogindlæg var: Vis Mig Dit Bibliotek. Et indlæg hvor jeg sammen med andre bloggere viste biblioteker frem forskellige steder i Danmark og opfordrede alle til at dele deres oplevelser med deres eget bibliotek. Det var på en måde grænseoverskridende, for hvem ville egentlig læse med? Den frygt tror jeg mange sidder med, men til det har jeg kun at sige: Spring ud i det, for tro mig, der er altid nogen, som gerne vil læse, hvad du har at sige.


Valg af bloghjemmeside

For at kunne blogge skal du selvfølgelig have en blog først. Det er der utallige hjemmesider hvor du kan få, bl.a. Wordpress, bloggersdelight og Wix. Der er mange flere, men disse tre oplever jeg at være de mest populære.

Jeg bruger selv Wix.com. Wix er gratis (medmindre du vil have ekstra features) og min blog er som den er lige nu helt og aldeles gratis! Derudover er det idiotsikkert og nemt bare at trække og placere de ting man gerne vil have på sin blog. Du kan prøve dig frem med de forskellige hjemmesider og så derefter beslutte dig for, hvilken du synes bedst om.


Anmeldelser VS. andre indlæg

Jeg synes, en hjemmeside som udelukkende består af anmeldelser er super fed. Jeg synes også, at en hjemmeside udelukkende med blogindlæg om bøger er super fed. Og jeg synes bestemt også, at en blanding er det.

Jeg synes ikke, der er noget maksimum eller minimum på hvad slags indlæg man laver og jeg tror heller ikke på, at man behøver et fast skema - Det vigtigste er, at det man skriver er noget som giver mening eller som er gennemtænkt på en eller anden måde. Mine erfaringer i hvert fald, at et indlæg hvor man blot skriver som om, at det var en facebookstatus ikke rigtig giver mening for dem som gerne vil læse din blog. Det skal være noget interessant som man kan snakke om, diskutere eller blot finde interesse eller inspiration i.


Læsere og netværk

For at hele bloggertingen skal være noget man bruger tid på, kræver det selvfølgelig, at der er læsere og folk som følger med. Som helt ny, er det selvfølgelig ikke sikkert, at du ved første indlæg får 1000 læsere med dig. Sådan noget tager tid - og lad være med at stresse over det. Vær glad for dem som læser med og bliv ved med at gøre det, som folk virker til at synes om. Et godt råd er i hvert fald, ikke at give op fordi man ikke lige synes at læserne kommer strømmende.

Jeg synes også det er en god idé at læse andres indlæg, følg med i bogbloggerverdenen og kommenter på folks billeder på instagram og kommenter på andres blogindlæg, så du får kontakt med andre. Det gør også, at du hurtigt kan komme i kontakt med nogen og skabe et netværk/venskab med dem. Måske endda samarbejde på nogle blogbosts eller andre ting.

En god anmeldelse og et godt blogindlæg

Der er jo millioner af måder at opsætte en anmeldelse eller et blogindlæg, men jeg tror i hvert fald, at det for mange er vigtigt, at indlæggene ikke er lange og intetsigende. Det skal være spændende og interessant og så læser man jo i hvert fald anmeldelsen for at høre bloggerens mening om bogen og ikke for at læse et resume af bogen.

Anmeldelsen:

I en anmeldelse (synes jeg) det er vigtigt, at der står en kort præsentation af bogen så læseren ved, hvad det er de egentlig skal læse en anmeldelse af. Jeg synes også, at det er vigtigt at læse om hvordan sproget er i bogen, er det levende? Kedeligt? beskriv for læseren hvordan du oplevede det i bogen.

Jeg bruger også ofte meget tid på at skrive om handlingen og "Den røde tråd" var til stede og om plottet overhovedet var spændende. Hvis jeg føler, at det er en vigtig del af bogen beskriver jeg også om personerne er nuancerede og virkelighedstro eller om de passer ind i handlingen.

Afhængigt af hvilken bog man læser er det jo meget forskelligt hvad man bedømmer den på og det er helt sikkert også forskelligt fra anmelder til anmelder hvad man finder vigtigt i en bog. Det er bare vigtigt, at anmeldelsen ikke udelukkende er 150 ord om hvad bogen handler om, for så har læseren jo ikke mulighed for at forstå HVORFOR du giver bogen 1 eller 5 stjerner.

Blogindlægget:

Når jeg skriver et blogindlæg går jeg lidt efter, at lave det som en avisartikel. I hvert fald lidt af opbygningen.

Jeg starter med en overskrift som fortæller hvad indlægget handler om, dernæst laver jeg en kort tekst som præcisere hvad det er jeg vil komme ind på og derefter kommer alt brødteksten som er selve mit blogindlæg.

Afhængigt af hvad det er mit indlæg er om, så laver jeg overskrifter så læsere hurtigt kan finde rundt i, hvad hvert afsnit handler om. Jeg forsøger også at gøre det så kort og præcist som muligt, så folk ikke begynder at kede sig, men stadig gå i dybden med de ting som skal uddybes så det er til at forstå.

Do's and Don'ts

Det er selvfølgelig ikke bare lige sådan at sætte regler op for det er utrolig forskelligt hvad folk gør og ikke gør, jeg følger dog oftest disse principper.

Do's:

- Vær glad for de følgere du har og lad nye følgere komme til, som det kommer.

- Bliv en del af the community! Kommenter på blogposts og Instagram indlæg. Gør dig synlig. Post billeder og stories når du har lavet et nyt indlæg eller del teasers som kan interessere dine følgere og læsere.

- Slap af. Ment sådan, at du ikke skal stresse over hvornår det næste indlæg skal postes - Jeg tror på, at folk hellere venter nogle dage ekstra for et godt indlæg end at få et indlæg om ugen som måske kun er halvt så godt.

Don'ts:

- Lad være med blot at skrive et indlæg bare for at skrive det - Brug tid på det. Selvom det er fritid, så se det lidt som en skoleopgave, for der er jo ingen der gider læse noget du kun har brugt 2 min på at lave.

- Lad være med at give op hvis din "popularitet" ikke stiger så hurtigt, som du gerne vil. Det tager tid og endvidere er det super vigtigt, ikke kun at skrive fordi man vil have likes, men fordi man gerne VIL skrive og inspirere andre.

Andre indlæg