Grænsen til Trafallas skal krydses endnu en gang!

12 Jun 2018

*Dette blogindlæg indeholder INGEN spoilers fra bog 1 eller 2 - dog bør du nok ikke læse bagsideteksten af bog to hvis du ikke har læst etteren endnu*

Mine damer og herre, snart er ventetiden forbi! Julie M. Days anden bog i serien Grænsen til Trafallas udkommer på fredag den 15/6-2018. Er du lige så spændt som jeg er? Jeg glæder mig helt vildt til at læse videre i serien. Du kan læse min anmeldelse af bog 1 ved at klikke HER.

 

På bagsiden af andel del, Skyggen fra Nord står der:

Grace er blevet forvist fra landet Trafallas og sendt tilbage til menneskenes verden. Her forsøger hun at samle stumperne af sit gamle liv, alt imens minderne fra Trafallas bliver ved med at hjemsøge hende. Men faren er ikke drevet over, og Oprørerne er farligere end nogensinde før. Samtidig lægger en skygge fra Nord planer, der vil få fatale konsekvenser og tvinge Grace til at træffe et uundgåeligt valg.

 

Dette indlæg skal derfor omhandle spekulationer, idéer og ønsker til hvad der kommer til at ske i bog nummer 2, Skyggen fra nord, måske bagsideteksten kan bringe idéer? Ellers har jeg spurgt Julie om 3 ord man kan forbinde med bog nummer 2 og på den måde kan fortolke på, og de ord hun gav mig var:

 

Indvielse, tiger, planer

 

Ordet tiger bringer mig straks til at tænke på Zachos! Jeg er spændt på at se om der er en udvikling i hans karakter - Noget jeg værdsætter meget ved bøger er når karakterudviklingen er på plads, og især Zacho håber jeg har en udvikling der er til at se. Derudover glæder jeg mig til at læse om kærligheden i bogen. Jeg var lidt forvirret over den del sidst, men glæder mig til den i bog nummer 2. Jeg elsker altid at se hvordan forfattere har udviklet sig i deres skrivefærdigheder fra bog til bog, for der er næsten altid et eller andet at finde!

 

Ved ordet indvielse kommer jeg til at tænke på slutningen i bog nummer 1. Det var virkelig en af de der bog-cliffhangers som læsere både hader og elsker forfattere for! Hvad mon der videre skal ske? Jeg er sikker på, at grænsen til Trafallas skal betrædes endnu en gang og jeg glæder mig til rejsen. Det er dog også spændende at se om der sker noget mere med Grace og hendes forfædre, og det hun stammer fra. Måske vi skal opleve hendes transformation? Hendes indvielse i verdenen Trafallas? Jeg håber lidt på det!

 

Planer kan jo betyder mange ting, er det de ondes planer? De godes planer? Bryllupsplaner? Who knows... Men i hvert fald, så håber jeg på lige så meget action og spænding som bog 1 havde, jeg håber planerne kommer til at indebære nogle missioner, en flugt og måske en smule spion-like-mysterie.

 

Mine forventninger er i det hele taget høje, da jeg virkelig godt kunne lide den første bog!

Derudover synes jeg også lige, at vi skal sætte pris på de smukke covers som bog 1 og 2 har:

 

Jeg er helt betaget af looket på disse bøger og jeg elsker realismen og det tegnede look de har! For de er jo helt vildt smukke. Det giver også noget ekstra fedt, at det ikke ser vildt poleret ud, men ligner noget fra en film eller en TV-serie! Jeg er i hvert fald glad for at have bog nummer 1 stående og pynte på min bogreol mens jeg venter på 2'eren. Det er også forfriskende at læse noget nyt fra en dansk forfatter, noget som ikke ligner andre bøger alt for meget. Jeg synes Julie M. Day med Grænsen til Trafallas har været til at give et frisk pust til den danske fantasyverden.

 Hvad tror du Skyggen fra Nord kommer til at handle om? Hvad kommer der til at ske og hvad håber du der kommer til at ske?

 

Del på Facebook
Del på Twitter
Synes godt om
Please reload

Andre indlæg
Please reload

Hej med dig og velkommen til. Her vil du finde mine anmeldelser og blogindlæg. Jeg håber du vil finde inspiration til din næste bog eller bare hygge dig med at læse mine tanker og meninger omkring bøgerne. Jeg vil også meget gerne høre dine, så del endelig dem i kommentarboksene til de forskellige indlæg ✨

Instagram: @Thebookishboegeskov

Det jeg læser lige nu

Dette års læseudfordring

The Bookish Boegeskov
EST. 2016
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now