Bloggerevent hos Forlaget Leatherbound

21 Jun 2018

Hvor føler jeg mig heldig, når jeg bliver inviteret til bogarrangementer, og eventet hos Leatherbound var ingen undtagelse. Tusind tak fordi I ville have mig med! <3 Det er sådan lidt en mærkelig følelse, for jeg har stadigvæk så svært ved at forstå, at nogen gider at se på mine billeder, læse mine anmeldelser og have mig med til arrangementer. Taknemmelig er jeg i hvert fald! Nok med selvynk

 

I blogindlægget i dag vil jeg fortælle om den helt igennem fantastiske dag, det var hos Forlaget Leatherbound.

Lørdag den 16/6 bevægede jeg mig med toget mod Horsens, en by jeg aldrig tidligere har været i, så det var lige med at have styr på togstrækninger og vogne osv. heldigvis havde jeg aftalt at mødes med Anna (The Reviewing Author) på togstationen i Horsens, da ingen af os kendte vejen. Der mødte vi også Karina (Rina's bogblog) og Kirsten (Læsehestmedfantasy), som skulle samme vej, så det var jo bare et dejligt tilfælde.

 

Forlaget bød på velkomstdrink og en lille sludder mens alle bloggere ankom. Derefter var der lækker mad på programmet: kyllingespyd, falafel, pommes og en lækker salat. Alt i alt en god menu med lidt til hver smag.

 

Julie M. Day læste et stykke op af sin nye bog: Skyggen fra Nord som er anden del i Grænsen til Trafallas serien. Meget spændende og ikke-spoilende stykke som kun har gjort mig endnu mere spændt på bogen. Især fordi jeg synes, at ud fra det lille oplæsningsstykke at kunne se en forandring og en slags fordybelse som Julie M. Day hele tiden har haft, men denne gang virker det til at være bedre og mere indlevelsesrigt! Jeg elsker at se hvordan forfattere udvikler sig positivt fra bog til bog.

Med det oplæste stykke var der også tid til at stille Julie nogle spørgsmål: Har det været svært at skrive 2'eren? Hvordan har det været at skifte forlag? Det er meget spændende at høre en forfatters tanker, især omkring bogen. Det giver ligesom et helt andet syn på tingene og man kan godt blive overrasket over nogle svar.

Dagen var i bund og grund et hyggeligt møde mellem forlag, os bloggere og Julie M. Day. Det var et dejligt program med meget plads til hvad end stemningen bød på og ind i mellem var der også en lille konkurrence med en Kahoot quiz som Karina fra Rinas's Bogblog  var så heldig at vinde.

Men intet arrangement uden dessert og ind kom der den flotteste bogkage.

Selvfølgelig prydet af coveret på Grænsen til Trafallas del 2. Og blot til info, så smagte den lige så godt som den ser ud.

Den var et stort hit både blandt bloggere, men også hos forfatteren selv og forlaget. Jeg tror ikke der var nogen der gik derfra som ikke havde fået stillet dessertmaven tilfreds - Men som man siger, så går dessert ikke i maven, det går lige i hjertet <3

 

 

Arrangementet blev toppet af en helt fantastisk bookiebag hvori der også var Skyggen fra Nord (!!!!!). Udover bogen var der også en metallic neglelak, en highlighter et bogmærke i sølv formet som en fjer og små sølv blade. Der var også en nøglering med en drømmefanger i. Noget af det bedste i muleposen var duftlyset som også fulgte med, jeg elsker duftlys. Og så selvfølgelig toppet med et stykke chokolade til hygge når læsningen går i gang. Det hele var selvfølgelig pakket i en mulepose med det flotte logo tilhørende forlaget! Helt igennem fantastisk. (Billedet nedenunder viser alle tingene fra muleposen)

Der var selvfølgelig også tid til signeringer og billeder og et gruppebillede med alle fremmødte. Julie M. Day formåede endda at personalisere alle signeringer hvilket jeg synes er en helt fantastisk detalje. Det viser, at Julie ser os bloggere og kan huske os - Det føler jeg er en kæmpe gave at have. Så tusind tak, Julie <3

 

Der er vidst kun tilbage at sige tusind tak for en fantastisk og hyggelig dag med godt selskab og gode overraskelser. Forhåbentlig er det ikke sidste gang!

Tusind tak til Forlaget Leatherbound og Julie for den gode mad, de dejlige omgivelser, kage og selvfølgelig den ekstraordinært flotte bookiebag som jeg kunne gå hjem med. Det var en kæmpe fornøjelse.

 

- Nadia Bøgeskov

Del på Facebook
Del på Twitter
Synes godt om
Please reload

Andre indlæg
Please reload

Hej med dig og velkommen til. Her vil du finde mine anmeldelser og blogindlæg. Jeg håber du vil finde inspiration til din næste bog eller bare hygge dig med at læse mine tanker og meninger omkring bøgerne. Jeg vil også meget gerne høre dine, så del endelig dem i kommentarboksene til de forskellige indlæg ✨

Instagram: @Thebookishboegeskov

Det jeg læser lige nu

Dette års læseudfordring

The Bookish Boegeskov
EST. 2016
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now