Verden styrter - Malene Sølvsten

9 Jul 2018

 

|Titel: Verden Styrter (Ravnenes hvisken #2,5)

|Forfatter: Malene Sølvsten

|Sideantal: 141

|Forlag: Gyldendal UNG

|Udgivelsesår: 2018

|Anmeldereksemplar: Gyldendal UNG

 

 

 

Varnar er kriger, den stærkeste af slagsen og leder af Ragnaras hær, som han har svoret evig troskab til. Varnar bliver sendt på én sidste mission og det er en af de vigtigste af slagsen, men hvad er konsekvensen ved at forelske sig i den eneste man ikke må forelske sig i?

 

Jeg bliver nok nødt til at starte med at sige, at jeg ikke har læst Ravnenes hvisken #1 eller #2. Derfor var der få ting i denne bog, som selvfølgelig var lidt forvirrende i forhold til navne og sådan - Dog bliver jeg også nødt til at sige at med 141 sider, er bogen på ingen måde ren forvirring! Jeg kunne virkelig godt lide historien og selvom nogle navne ikke lige var genkendelige, så forstod jeg godt bogen og handlingen. 

Når det så er sagt, så synes jeg virkelig, at denne #Betteravn var utrolig spændende og selvom det egentlig er en slags "mellemhistorie"/fortsættelse til de to første bøger, så er min sult efter mere i hvertfald klar til at få læst bog #1 og bog #2, jeg bliver i hvert fald nødt til at vide ALT om denne historie og dens handling og udvikling.

 

Malene Sølvsten skriver utrolig passende til historien og gør virkelig, at historiens handling og tid er troværdig. Man føler som læser, at man befinder sig i den nordiske mytologis verden, og er der noget jeg finder vigtigt ved en bog, så er det, at sprog og beskrivelser skaber så meget troværdighed, at man som læser kan leve sig fuldt ind i historien. 

Sproget er også utrolig varieret og fængende, og der er slet ingen chance for at kede sig, da historien indeholder så mange spændende forløb. Beskrivelserne i bogen er også livlige og beskrivende med de detaljer, som er nødvendige på de nødvendige tidspunkter, og så er beskrivelserne bare de helt rigtige og skrevet på den bedste måde, så det matcher bogen og dens handlingsforløb.  

Da bogen ikke er så lang, er der ikke så meget udviklingsmæssigt at vurderer på, men dog synes jeg, at på de sider der var, var personlighederne meget fremtrædende hos karaktererne og i deres væremåde. Derudover så besidder hver karakter også gennemtrængende træk, som gør dem helt unikke og genkendelige i historien jo længere man kommer ind i den. 

 

Jeg forstår helt sikkert hypen omkring Ravnenes Hvisken, for Malene Sølvsten skriver virkelig skønt og troværdigt. Historien er også spændende og medrivende og jeg har følelsen af, at denne bog også kan skabe et helt andet billede af de to andre bøger, hvis man har læst dem. 

Jeg vil helt sikkert anbefale dig at læse denne bog, både som fortsættelse, men faktisk også som en teaser på de to første bøger. Min sult er i hvert fald blevet vækket, til trods for, at man ikke er inde i miljøet og karaktererne i forvejen!

 

Tusind tak til Gyldendal UNG for anmeldereksemplaret.

Del på Facebook
Del på Twitter
Synes godt om
Please reload

Andre indlæg
Please reload

Hej med dig og velkommen til. Her vil du finde mine anmeldelser og blogindlæg. Jeg håber du vil finde inspiration til din næste bog eller bare hygge dig med at læse mine tanker og meninger omkring bøgerne. Jeg vil også meget gerne høre dine, så del endelig dem i kommentarboksene til de forskellige indlæg ✨

Instagram: @Thebookishboegeskov

Det jeg læser lige nu

Dette års læseudfordring

The Bookish Boegeskov
EST. 2016
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now