7 Bøger til efteråret

21 Aug 2018

Vejret er skiftet og det regner og stormer nu flere steder *surpriiiise* 🙃🙃

For nogle er det helt perfekt. For andre har sommeren været alt for kort. Mig? Jeg er en af dem som lever for efterår, orange blade, karrygule sweaters og masser af duftlys. Efteråret har en melankoli over sig som jeg er kæmpe fan af og så har man en undskyldning for at pakke sig selv fuldstændig ind i verdens bedste hyggesokker 😏

Men nok om min kærlighed til efterår, her er en liste over bøger du kan hygge dig med i det melankolske efterår:

 

 

 Kraften af Naomi Alderman ⚡️👩🏼

Anmeldereksemplar fra forlaget Alhambra

 

Har du brug for noget kvindebekræftende? Så er Kraften helt perfekt, den har alt og mere til. Jeg elskede den! Og den har virkelig det element som bringer følelsen #Godisawoman frem i dig. 

Bogen er virkelig nytænkende og bringer et helt nyt aspekt på ligestilling med sig. Perfekt hvis du har brug for noget som efterlader dig mundlam. 

Et fantastisk, dystopisk mareridt.

 

Grænsen til Trafallas af Julie M. Day 🧝🏼‍♀️🧝🏼‍♂️

Anmeldereksemplar fra Forlaget Leatherbound // Dreamlitt

 

Hvis du har brug for at forsvinde ind i et andet univers så er Grænsen til Trafallas helt perfekt til en regnvejrsfyldt dag. Du vil blive tryllebundet af alle de nye begreber og den nye verden som Julie M. Day har kreeret. 

Derudover er der kærlighed i luften, og det er ikke noget du har lyst til at gå glip af 😏

 

 

Kragens kald af Leigh Bardugo 🦅💵

Anmeldereksemplar af Carlsen Puls

 

Kragens kald er dyster, mystisk og fyldt med udspekulerede planer og er den perfekte blanding af alt fra fantasygenren. Kaz og de andre hovedpersoner vil bringe dig ud på vilde missioner som er både faretruende, men også uundgåelige hvis man vil overleve i gaderne i Ketterdam. 

 

 

 

 

 

Kvinden i vinduet af A. J. Finn 🍷👁

Anmeldereksemplar af Lindhardt & Ringhof

 

Har du brug for at læse noget twistet og gåsehudsfrembringende? Så er Kvinden i vinduet ideel. Du vil ikke kunne lægge bogen fra dig før du finder ud af sandheden i denne bog, for nogle gange kan syn bedrage og tanker kan snyde en og måske er det hele ikke så forskruet alligevel? 

 

 

 

 

Vejen til dit hjerte af J. P. Monninger 🛣💗

Anmeldereksemplar af Lovebooks

 

Vejen til dit hjerte er perfekt til at finde de varme følelser frem på en kold og grå dag. Du vil blive forelsket som den første forelskelse og du vil ikke kunne holde følelserne tilbage jo længere du kommer i bogen. Perfekt for dig som godt kunne lide En flænge i himlen eller Mig før dig.

 

 

 Jeg overvejer at gøre det forbi af Iain Reid 😱🤯

Anmeldereksemplar af Lindhardt & Ringhof og Bookeater

 

Jeg overvejer at gøre det forbi er den vildeste hjernevrider jeg nogensinde har læst. Du vil tabe kæben når du når til de sidste kapitler og der er garanti for gåsehud og en oplevelse af paranoia som aldrig før. Du vil snart ikke vide hvad der er virkelighed og hvad der ikke er. 

Som The Independent skrev: "Du har lyst til at skrige: 'Løb for livet.' Og fortælleren kan høre dig. Hun hører bare ikke efter".

Tro mig, hvis du er fan af psykologiske thrillers så vil denne blive en af dine favoritter!

 

 

Vores kemiske hjerter af Krystal Sutherland 👫🖤

Anmeldereksemplar/Ebogs-anmeldereksemplar

 af Lovebooks

 

Vores kemiske hjerter er endnu en kærlighedsbog som vil minde dig om den første forelskelse. Det er en bog som vil rører dig dybt og give dig et anderledes billede på en kærlighedshistorie end du er vant til. Den vil give dig et sørgmodigt hjerte, men også en tro på den ægte kærlighed.

 

 

 

 

 

 

- Nadia Bøgeskov

 

Del på Facebook
Del på Twitter
Synes godt om
Please reload

Andre indlæg
Please reload

Hej med dig og velkommen til. Her vil du finde mine anmeldelser og blogindlæg. Jeg håber du vil finde inspiration til din næste bog eller bare hygge dig med at læse mine tanker og meninger omkring bøgerne. Jeg vil også meget gerne høre dine, så del endelig dem i kommentarboksene til de forskellige indlæg ✨

Instagram: @Thebookishboegeskov

Det jeg læser lige nu

Dette års læseudfordring

The Bookish Boegeskov
EST. 2016
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now