Alt dette er sandt - Lygia Day Peñaflor

27 Oct 2018

|Titel: Alt dette er sandt

|Forfatter: Lygia Day Peñaflor

|Sideantal: 428

|Forlag: Carlsen Puls

|Udgivelsesår: 2018

|Anmeldereksemplar: Carlsen Puls

 

 

 

 

Tre veninder, en kendt forfatter og en historie "In the making". Da de tre veninder, Miri, Soleil og Penny, møder deres yndlings forfatter, Fatima Ro, får de opfyldt nogle af deres største ønsker. De bliver nære venner med forfatteren og de opbygger et venskab som de aldrig har oplevet før. Men da forfatterens nye bog udkommer, får det fatale følger: for alt i historien er sandt. Pludselig kan hverken Miri, Soleil eller Penny eller Soleils kæreste, Jonah, skjule deres hemmeligheder mere.

 

Den her historie er alt, hvad en drama-elsker vil kunne lide. Den har intriger, spænding og mystik. Bogen i sig selv er virkelig god. Jeg elsker historier som Riverdale og Pretty Little Liars og denne bog er inden for samme genre. Der er den samme mystik og spænding og i det hele taget en underliggende tone af noget grusomt og uundgåeligt. 

 

Lygia Day Peñaflor har skrevet historien på en vildt fedt og anderledes måde, som jeg ikke har prøvet at læse før. Bogen er bygget op som henholdsvis interviews, avisartikler og uddrag fra Fatima Ros bog "Brady Stevensons syndsforladelse". Jeg synes, at det gjorde bogen utrolig interessant og intrigerende. Jeg var som læser forvirret og nysgerrig på hvad det var der egentlig foregik og jeg prøvede hele tiden at læse mellem linjerne og finde ud af hvad det egentlig var der foregik i bogen, men Peñaflors måde at opbygge bogen på gjorde at jeg blev holdt tilbage og måtte vente til bogens klimaks for at løse mysteriet. 

Jeg fandt dog ud af, at man skal holde tungen lige i munden for der foregår flere tidsforløb omkring den samme handling med forskellige navne. Det forvirrede mig til at starte med, men efterhånden som historien skrider frem bliver man vænnet til det. 


Personerne i bogen er egentlig ikke så livagtige og relaterbare, men det har nok at gøre med opbygningen af historien, for hvem de er er egentlig ikke så vigtigt, synes jeg ikke. Det vigtige i denne historie er blot at vide hvor de hver især står i forhold til den fatalitet de er kommet ud for, deres attituder igennem bogen synes jeg også passede rigtig godt til stemningen, som bogen opbygger, alle har de hver især en form for snobbet attitude præget af, at de kommer fra rigere vilkår og familier. Det er med til at skabe den her spændende virkelighed som ikke mange af os oplever og derved er "mere spændende" eller i hvert fald mere mystisk og sigende på en eller anden måde i en historie som denne. 

 

Jeg var vild med den her historie og siderne vendte sig selv, mens jeg prøvede at finde ud af meningen med bogen og prøve at løse mysteriet omkring pigernes hemmeligheder blandet sammen med Fatimas. Det eneste jeg var lidt ked af, var at slutningen ikke rigtig føltes som en slutning. Måske den bare fløj lidt hen over hovedet på mig, men jeg manglede lidt mere til sidst, historien op til var genial og de twists som kom inde i bogen var vildt fede og uforudsete, men jeg ventede på det ultimative klimaks i slutningen som dog for mig ikke rigtig kom.

 

Den her bog er ideel for drama-elskeren som er vild med at blive overrasket. Bogen er også ideel for dem som godt kan lide noget anderledes og banebrydende i form af et nyt og friskt sprog og en opbygning som ikke er en man falder over hver dag. 

 

Tak til Carlsen PULS for anmeldereksemplaret. 

 

Del på Facebook
Del på Twitter
Synes godt om
Please reload

Andre indlæg
Please reload

Hej med dig og velkommen til. Her vil du finde mine anmeldelser og blogindlæg. Jeg håber du vil finde inspiration til din næste bog eller bare hygge dig med at læse mine tanker og meninger omkring bøgerne. Jeg vil også meget gerne høre dine, så del endelig dem i kommentarboksene til de forskellige indlæg ✨

Instagram: @Thebookishboegeskov

Det jeg læser lige nu

Dette års læseudfordring

The Bookish Boegeskov
EST. 2016
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now