Echo Ridge - Karen M. McManus

1 Mar 2019

|Titel: Echo Ridge

|Forfatter: Karen M. McManus

|Sideantal: 365

|Forlag: Carlsen PULS

|Udgivelsesår: 2019

|Anmeldereksemplar: Carlsen PULS

 

 

 

 

Ellery og hendes tvillingebror Ezra er tvunget til at tage til Echo Ridge og bo hos deres mormor efter at deres mor bliver indskrevet på en afvænningsklinik. Echo Ridge er dog ikke bare en normal by og når piger på mystisk vis forsvinder, vender de ikke hjem igen. Ellery befinder sig pludselig midt i et nyt mysterie i byen og langsomt kommer alle hemmeligheder frem i dagens lys, én efter én. 

 

Jeg var KÆMPE fan af Karen McManus første bog 'En af os lyver'. Echo Ridge er ligeså god hvis ikke endnu bedre og indeholder ALT en god ungdomskrimi-bog bør indeholde. Denne historie er også hæsblæsende og intens at læse, den her historie vil helt sikkert få krimielskeren frem i dig og du vil have lyst til at opklare mysteriet lige så meget som hovedpersonen Ellery vil. Jeg er virkelig begejstret og slugte den her bog side for side mens jeg forundredes over McManus' evne til at flette historien sammen og langsomt trævle den op igen, mens man som læser kun bliver mere og mere spændt på, hvem der nu er morderen. 

 

Karen M. McManus er virkelig god til at skrive. Hun har en evne for at skabe det helt rigtige miljø til karaktererne og hendes karakterer passer altid perfekt ind både i sprog og handling. Jeg synes også at selve udførelsen af denne bog er utrolig god og fængende og er virkelig et læs værd hvis man er til krimigenren. 

Karakterene i denne bog er også kun med til at gøre historien bedre. De samme stereotyper som blev brugt i 'En af os lyver' går igen i 'Echo Ridge', men ligesom sidst, synes jeg kun det er med til at gøre bogen endnu bedre at læse. Det er ikke så vigtigt med for meget karakteropbygning i en bog som denne og derfor er det meget federe læsning når man bare kan gå direkte videre til dramaet og spændingen. 

 

Slutningen var også alt jeg havde ønsket. Virkelig en overraskelse og slet ikke hvad jeg havde forventet. Og når så McManus lige smider det sidste twist ind som allersidste sætning i bogen er jeg kun endnu mere begejstret. Virkelig en god handling og handlingsafslutning! 

 

Alt i alt er 'Echo Ridge' virkelig en anbefalelsesværdig bog! Den er velskrevet og spændende og selv til allersidste side er man på kanten af stolen. Den er helt sikkert noget for dig, hvis du godt kan lide YA-romaner med et plot fyldt med mysterier og mord og er helt sikkert også værd at læse hvis du godt kan lide de typiske High-school dramaer. 

 

Tak til Carlsen PULS for anmeldereksemplaret!

 

 

 

 

Del på Facebook
Del på Twitter
Synes godt om
Please reload

Andre indlæg
Please reload

Hej med dig og velkommen til. Her vil du finde mine anmeldelser og blogindlæg. Jeg håber du vil finde inspiration til din næste bog eller bare hygge dig med at læse mine tanker og meninger omkring bøgerne. Jeg vil også meget gerne høre dine, så del endelig dem i kommentarboksene til de forskellige indlæg ✨

Instagram: @Thebookishboegeskov

Det jeg læser lige nu

Dette års læseudfordring

The Bookish Boegeskov
EST. 2016
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now