Når krigen slutter - Bent Haller

30 Apr 2019

|Titel: Når krigen slutter

|Forfatter: Bent Haller

|Sideantal: 439

|Forlag: Lindhardt & Ringhof

|Udgivelsesår: 2018

|Anmeldereksemplar: Lindhardt & Ringhof

 

 

 

 

Edith har netop fået tjenesteplads hos mejeristen i Frederikshavn, men 2. verdenkrig er ikke langt væk og snart er hverdagen en helt anden. Edith forelsker sig i en Østrigsk mand ved navn Helmut og bliver gravid, men Helmut kan ikke blive og må rejse. Skammen og frygten for at blive opdaget som Tyskertøs hænger tungt omkring Edith, men kampene er langt fra slut. 

 

Bent Haller har skrevet en udemærket historie, som er fængende igennem store dele af historien og som portrættere et besat Danmark, og endvidere et besat Nordjylland rigtig godt. Historien virker troværdig og da den er baseret på hans mors egen fortælling synes jeg, at troværdigheden er rigtig vigtig. 

Desværre er der også punkter hvor historien ligesom ikke rigtig når igennem til mig. Bogen virker lidt langtrukken og på sin vis føler jeg, at der er mange sider i hvert kapitel som egentlig ikke har nogen relevans for den videre historie. Endvidere synes jeg også, at der til tider mangler noget substans udover de nogle gange lidt kedelige problematikker som Edith går igennem i historien. 

 

Jeg synes også der mangler sætninger, det er som om, at nogle sætninger er glemt og man derfor pludselig ti sider længere inde i bogen tænker: Nåh! Var det det der skete? 

Det er virkelig ærgerligt, for bogen starter rigtig godt ud og ender også rigtig spændende, der er dog desværre bare mange mellemstykker som for mig virkede unødvendige. Udover det, så synes jeg at Bent Haller er god til at skrive i et troværdigt sprog og bruge ord som synes passende for tiden og personerne

 

Personerne i bogen kunne jeg dog rigtig godt lide, de er ikke så dybe i deres personligheder i forhold til længden af bogen, men de formår at udtrykke og udfylde lige nøjagtig den rolle som de er blevet givet igennem historien. Der er også en bred vifte af personer med i bogen og man kan til tider godt blive lidt forvirret af alle de forskellige navne. Det er dog noget man hurtigt vænner sig til.

 

Alt i alt synes jeg, at Når Krigen Slutter er en rigtig fin bog omkring 2. verdenskrig og det at kærligheden ikke altid er så ligetil som man kunne ønske sig. Bogen er helt sikkert et læs værd, man skal bare værne sig med lidt tålmodighed igennem de sider hvor historien virker lidt lang. 

 

Tak til Lindhardt & Ringhof for anmeldereksemplaret.

 

 

 

 

Del på Facebook
Del på Twitter
Synes godt om
Please reload

Andre indlæg
Please reload

Hej med dig og velkommen til. Her vil du finde mine anmeldelser og blogindlæg. Jeg håber du vil finde inspiration til din næste bog eller bare hygge dig med at læse mine tanker og meninger omkring bøgerne. Jeg vil også meget gerne høre dine, så del endelig dem i kommentarboksene til de forskellige indlæg ✨

Instagram: @Thebookishboegeskov

Det jeg læser lige nu

Dette års læseudfordring

The Bookish Boegeskov
EST. 2016
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now