The Bookish Boegeskov
EST. 2016

Den besatte konge #1 - Leigh Bardugo

29 Oct 2019

|Titel: Den besatte konge #1

|Forfatter: Leigh Bardugo

|Sideantal: 448

|Forlag: Carlsen Puls

|Udgivelsesår: 2019

|Anmeldereksemplar: Carlsen Puls

 

 

 

 

 

Nikolai er en prins med en hemmelighed. En mørk magi spreder sig mere og mere i hans krop for hver dag der går. Zoya er hævntørstig på Mørkningen og Nina skal sige et endeligt farvel til sin elskede Mathias.

 

 

 

Leigh Bardugo er virkelig dygtig til at kreere og skabe universer og fortællinger. Jeg var vild med serien "Six of Crows" og så meget frem til, at være tilbage i Grishaverset med denne bog. I det store hele, er bogen rigtig god, den indeholder alt det velkendte, og alligevel en masse nyt så det ikke virker som en gentagelseshistorie. Dog er bogen lidt langtrukken i hele introduktionsdelen og det var egentlig først i del to, at jeg for alvor følte mig fængslet af fortællingen.

 

Jeg er vild med Bardugos Grishaverden, virkelig vild med den. Jeg synes den er anderledes og spændende at befinde sig i og derudover er er så mange karakterer, at man aldrig keder sig. Selvfølgelig skal der være en introduktion af karakterer og læseren skal sættes ind i, hvad det egentlig er for en verden og historie man befinder sig i. Jeg synes dog, at denne introduktion var lidt lang og på en måde forvirrende. Der er mange karakterer, som man får en introduktion til, men som egentlig ikke synes relevante for historien i det store hele. Jeg manglede den samme fængslende karakteropbygning som Bardugo formåede med "Six of Crows" bøgerne. Dog var hovedkaraktererne; Nikolai, Zoya og Nina spændende at følge og man får hurtigt et billede af hvor forskellige de er, men også på hvilken måde de spiller ind i hinandens liv på. 

Jeg elsker Zoyas historie i bogen. Hun er virkelig badass og giver et godt spark til Ninas melankolske væremåde i bogen. Nikolai er også en utrolig sympatisk karakter i bogen og man kommer nemt til at holde af både ham og de to andre karakterer, fordi Bardugo formår at gøre dem virkelige i deres handlinger og væremåder.

 

Bardugos sprog er rigtig godt og flydende og hun er god til at beskrive selv de mest komplekse ting og scener i bogen. Hendes fantasi er også eminent og jeg tager mig selv i at blive imponeret over, hvor hun dog får sine idéer fra. Jeg kan også godt lide, at hendes beskrivelser og udtryksmåder ændrer sig i forhold til hvad karakter man læser synspunktet fra. Det giver en hel del til en historie, at stemmen ikke er monoton og forfatterens egen, men at den kommer til at tilhøre karakteren. 

 

Jeg glæder mig til at læse anden del når den udkommer, for jeg er virkelig spændt på, hvordan Bardugo vil formå at afslutte så mange ting i blot en bog mere. Ventetiden kan vidst kun beskrives som alt for lang. 

 

Tusind tak til Carlsen Puls for anmeldereksemplaret.

Del på Facebook
Del på Twitter
Synes godt om
Please reload

Andre indlæg
Please reload

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now