Grænsen til Trafallas #3, Den sidste alliance - Julie M. Day

22 Nov 2019

|Titel: Grænsen til Trafallas #3, Den sidste alliance

|Forfatter: Julie M. Day

|Sideantal: 565

|Forlag: Leatherbound

|Udgivelsesår: 2019

|Anmeldereksemplar: Julie M. Day 

 

 

 

 

 

Grace kæmper for at få Zachos tilbage, og drager ud på en rejse der kan blive hendes endeligt. Imens kommer krigen nærmere og snart må Grace vælge hvilken side hun er på og uanset hvilken side hun vælger, vil det have fatale konsekvenser.

 

 

Den her serie har virkelig været en rejse, et fantastisk eventyr og helt utrolig spændende. Jeg gruede for "allerede" at skulle læse sidste bind i serien, for helt ærligt, er man så nogensinde 100% klar til, at en fantastisk serie skal slutte? Jeg var i hvert fald ikke. Og når så serien slutter på så flot en måde, så kan man kun sidde med en følelse af fuldendthed blandet med tomhed. 

 

Julie M. Day har en imponerende skriveevne som man har kunnet mærke lige siden første bog. Endnu bedre er, at hendes talent kun har udviklet sig i positiv retning og at man som læser bestemt kan mærke, at denne sidste bog, var alt man havde håbet på. Sproget er sammenhængende og medrivende, personerne er velkendte og velbeskrevne og i det hele taget er handlingen spændende og utrolig god. 

Jeg elskede den her bog. Jeg har i det hele taget været glad for hele serien og det er svært at give slip på karaktererne, nu hvor trilogien er fuldendt.

Julie M. Days sprog gør også bogen så indlevende og fantastisk, og man er som læser tryllebundet af Trafallas og de rejser som Grace begiver sig ud på.

 

Julie M. Day har med Den Sidste Alliance skabt en perfekt slutning på trilogien. En slutning som både indebar action, sorg, kærlighed og en udvikling for sig for flere af karaktererne i bogen. Udviklingen for karaktererne er så god og gribende. Og jeg synes samtidigt, at udviklingen er troværdig idet, at karaktererne stadig helt til slut besidder både de svagheder og styrker som har gjort dem til dem de er igennem bøgerne, både på godt og ondt. 

 

Slutningen er også helt eminent, da den ikke slutter, som mange nok kunne forvente, og en slutning man ikke havde forventet, er i min verden noget af det bedste ved en god serie!

 

Alt i alt er der vidst kun tilbage at sige, at fantasy-elskere snyder sig selv for noget eminent godt hvis de ikke læser denne trilogi. Det er en læseoplevelse i særklasse med så mange unikke og specielle elementer, at den virkelig er værd at have i bogreolen.

 

Tusind tak til Julie M. Day for en fantastisk trilogi, og de smukke bøger som pryder min bogreol

 

 

 

 

 

 

Del på Facebook
Del på Twitter
Synes godt om
Please reload

Andre indlæg
Please reload

Hej med dig og velkommen til. Her vil du finde mine anmeldelser og blogindlæg. Jeg håber du vil finde inspiration til din næste bog eller bare hygge dig med at læse mine tanker og meninger omkring bøgerne. Jeg vil også meget gerne høre dine, så del endelig dem i kommentarboksene til de forskellige indlæg ✨

Instagram: @Thebookishboegeskov

Det jeg læser lige nu

Dette års læseudfordring

The Bookish Boegeskov
EST. 2016
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now