Smukke dreng - Charlotte Fischer

11 Feb 2020

|Titel: Smukke Dreng

|Forfatter: Charlotte Fischer

|Sideantal: 381

|Forlag: Tellerup

|Udgivelsesår: 2019

|Anmeldereksemplar: Forfatteren og Tellerup

 

 

 

 

 

Nor har alt. En far med masser af penge, udseendet, en lækker kæreste og så går han på en dyr privatskole i Nordsjælland. Men ingen ser hvad der sker bag facaden på det perfekte liv og Nor ender, efter et selvmordsforsøg, hos sin mormor i Jylland. Alt synes tabt for Nor, men måske er der håb forude. 

 

Jeg så virkelig frem til Nors historie og efter at have læst mange andre bogbloggeres meget positive anmeldelser, var jeg endnu mere spændt. Den her bog levede dog ikke op til mine forventninger om, hvad den kom til at handle om. Jeg forventede, at denne bog ville røre mig dybt og sætte en masse tanker igang, jeg forventede, at bogen ville sætte et ordentligt fokus på det at være deprimeret, ensom og selvskade. Ingen af delene blev desværre opfyldt for mig. 

 

Jeg synes, at bogen manglede et reelt handlingsspor. Det er som om, at der ingen rød tråd er, men blot en masse forskellige hændelser, som sker oveni hinanden og over meget kort tid i løbet af bogens første 100 sider. Jeg blev egentlig mere overrumplet end rørt og bevæget af de ting Nor bliver udsat for. De ting som sker er også så ekstreme, at jeg til sidst tog mig selv i, at tænke: Nu må det vel snart stoppe?

Derudover synes jeg, at det seksuelle misbrug som sker i bogen er beskrevet helt forkert. Jeg får ikke fornemmelsen af at det er noget forfærdeligt der er ved at ske - kun fordi jeg ved hvad det er der sker, ikke på grund af sceneriet og beskrivelserne - og så forstod jeg aldrig hvad det rigtig skulle til for på en eller anden måde. Det bliver så malplaceret og uægte synes jeg og jeg havde egentlig mest af alt lyst til at bladre over de sider. 

I forhold til handlingen synes jeg også jeg manglede en rød tråd for, hvad det egentlig var meningen var med det hele, der sker ligesom bare en masse ting som har en konsekvens og så alligevel ikke og så da bogen sluttede, var jeg ikke helt klar over, hvad det var meningen jeg skulle tage med mig fra historien.

 

Udover handlingen brød jeg mig ikke om sproget i bogen. Det virkede falsk og påtaget. Mange slangudtryk og ord som jeg aldrig har hørt nogen unge mennesker sige blev brugt i flæng, men gav ikke det ungdommelige præg til bogen som jeg tror det var tiltænkt. Et helt almindeligt sprog havde været mere givende for mit vedkommende. 

 

Kærlighedshistorien i bogen var for mig meget mærkeligt. Jeg brød mig ikke om Nors omtale af pigen i bogen og i store dele, brød jeg mig slet ikke særligt meget om Nor. Han beskriver pigen som værende meget ung, han synes hun ligner en på 12 år og alligevel blomstre en kærlighedshistorie op lige der. Det finder jeg problematisk. Tænder han på små piger eller? Jeg fangede ikke meningen i hendes barnlighed og nuttede ydre, andet end at det virkede helt forkert når Nor er 17 år gammel. Jeg bliver også nødt til at nævne en fortælling om "Den første gang" i bogen, som for mit vedkommende er direkte pædofili - en dreng på 13 der har sin første gang med en barnepige på 25... Jeg føler ikke der behøver være mere sagt til det. 

 

Slutningen i bogen, var ikke fyldestgørende for mig, der er så meget usagt og jeg sad med en følelse af, ikke rigtig at være klar over hvad jeg lige havde læst og hvad denne bog skulle have givet mig af læseoplevelse. 

 

Tak for anmeldereksemplaret til forfatteren og forlaget Tellerup

 

Her er nogle anmeldelser af bogen, som er mere positive end min læseoplevelse var:

De Unges Ord: https://www.deungesord.dk/smukke-dreng-af-charlotte-fischer/ 

Girls Talk Books: http://girlstalkbooks.blogspot.com/2019/11/review-smukke-dreng-af-charlotte-fischer.html

 

Del på Facebook
Del på Twitter
Synes godt om
Please reload

Andre indlæg
Please reload

Hej med dig og velkommen til. Her vil du finde mine anmeldelser og blogindlæg. Jeg håber du vil finde inspiration til din næste bog eller bare hygge dig med at læse mine tanker og meninger omkring bøgerne. Jeg vil også meget gerne høre dine, så del endelig dem i kommentarboksene til de forskellige indlæg ✨

Instagram: @Thebookishboegeskov

Det jeg læser lige nu

Dette års læseudfordring

The Bookish Boegeskov
EST. 2016
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now